Find løbeglæde og opnå dine løbedrømme med Run by Egeberg

Er du ny løber eller er dit løb stagneret og du rykker dig ikke rigtig videre. Måske vil du gerne løbere længere distance eller måske være hurtigere på din favoritdistance. Jeg kan hjælpe dig med fast struktur på din træning, masser af motivation og varieret træningspas som altid er tilpasset dit niveau og dine mål. Skriv til mig på mail: runbyegeberg@gmail.com og lad os få en snak om dine ønsker.

Hvem står bag Run by Egeberg

Run by Egeberg drives af mig – Heidi Egeberg Johansen. Jeg har selv været løber i rigtig mange år og er det stadig. Jeg har en drøm om at give noget tilbage, og dele min passion for løb med mange flere. Derfor blev jeg uddannet og certificeret løbecoach, så al min viden bygger på nyeste forskning for at kunne give den bedst mulig coaching.

Jeg brænder for at hjælpe løbere nye såvel som rutinerede i alle aldre og niveauer, og jeg tilbyder skræddersyede programmer, der hjælper dig med at nå dine mål gennem engageret og nærværende coaching. Jeg tager løbende nye specialkurser og tilbyder udover løbecoaching også løbestilanalyse, coaching i styrketræning for løbere, samt sportsernæring og mentaltræning. Du kan finde artikler om løb, træning, mentaltræning, ernæring m.v. under menupunktet “Mere”. (bemærk artikelbasen udbygges løbende).

Certificeret løbecoaching skræddersyet til dig eller din virksomhed

Jeg er certificeret eksamineret løbecoach og coach i sportsernæring. Og med mig som din løbecoach kan du forvente masser af motivation, varieret træning og let tilgængelig sparring undervejs i forløbet.

Individuel coaching

Få personlig vejledning og en træningsplan, der hjælper dig med at nå dine løbemål. Dit mål kan være alt fra at starte/genstarte løb, løbe nye distancer, løbe hurtigere eller komme tilbage til løb efter en skadesperiode. Vejledning kan, udover løb og træning, også bestå af en løbestilsanalyse, vejledning om styrketræning og vejledning om sportsernæring så din kost altid passer til den træning du laver.

Gruppeforløb

Er I en gruppe af løbere eller en virksomhed, tilbyder jeg at arrangere løbetræning frem mod et fælles mål som DHL eller Kvindeløb. Træningen kan foregå i hele Nordjylland og kan efter aftale være 1-2 gange ugentlig. Et gruppeforløb kan endvidere indeholde foredrag om træning, foredrag om at rejse rundt i verden i løbesko eller måske afholdelse af jeres helt eget motionsløb

Sådan hjælper jeg dig

Her kan du i oversigtsform se, hvordan du kommer i gang med at løbe og opnå dine mål med personlig coaching ved Run by Egeberg. Under oversigten finder du en kontaktformular til indsendelse af ønsker og forespørgsler 🤩.

Trin 1: Opstart

Send formularen herunder, så kontakter jeg dig for en indledende snak. Vi begynder alle forløb med at mødes til opstartssamtale. Samtalen giver mig et billede af, hvem du er, hvad din erfaring er osv. og gør mig i stand til at skræddersy et program, der passer præcis til dit niveau og dine mål.

Trin 2: Træning og coaching

Gennem målrettet træning og dynamiske træningsprogrammer der ændrer sig løbende så det altid passer til dig sørger jeg for at du opnår fremgang samtidig med at du undgår skader. Jeg guider dig sikkert mod bedre form og forhåbentlig større løbeglæde. 😉 Jeg dukker op til nogle af dine træninger og løber sammen med dig, for altid at have et billede af hvordan du har det.

Trin 3: Indfri dine mål

Et mål kan være alt fra at genoptage løb efter et skadeforløb, at starte som ny løber og kunne løbe 5 km, at løbe nye distancer, eller måske at snuse til trail og bjergløb. Vi aftaler i opstartsfasen hvor lang tid der skal til, for at du når dit mål – og jeg vil løbende evaluere om målet stadig er realistisk eller om vi skal sætte et nyt mål som både kan være mere eller mindre ambitiøst. Jeg er altid 100% ærlig så du ikke bliver skadet i jagten på et urealistisk mål.

Skriv gerne en kort tekst om dine ønsker