Priser og ydelser

Løbecoaching priser

Her kan du se en oversigt over mine priser og finde den pakke, der passer bedst til dit behov. Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre om andre muligheder eller evt. tilpasninger af de forskellige pakker.

Personlig løbecoaching

695 kr/for 4 uger som løbende abonnement, du bestemmer selv hvor lang tid.

Du får:

  • Opstartssamtale
  • Dynamisk løbeprogram der passer præcist til dig
  • Løbende sparring om din træning i app
  • Tjek-in samtaler 1 gang ugentligt (evt. hvor vi løber sammen)
  • Mulighed for sparring omkring styrketræning og evt. løbestil
  • Mulighed for sparring omkring sportsernæring

Personlig løbecoaching er oftest med afsæt i et mål du gerne vil opnå. Det kan være et mål om at løbe 5 km., at opnå hurtigere tider eller at løbe længere distancer. Målet kan også være at ændre vaner så løb bliver noget du bare gør – og ikke noget der er hårdt og besværligt.

Kontakt mig for snak om muligheder: runbyegeberg@gmail.com

Fælles løbetræning private / Virksomheder

Pris aftales efter indledende samtale

Er I en gruppe af løbere eller en virksomhed som ønsker mere struktur på løbetræningen frem mod f.eks. DHL, Kvindeløb el. lign? Så tilbyder jeg at stå for løbetræning 1 – 2 gange ugentlig i en aftalt periode.
I får:

  • Fælles opvarmning
  • Fælles løbeture med sjove træningspas for både nye som øvede
  • Sparring på løbeturene for alle i gruppen
  • Foredrag om træning, sportsernæring, styrketræning m.m.


Kontakt mig for en snak om muligheder: runbyegeberg@gmail.com

Foredrag

Jeg elsker at rejse ud og opleve verden i løbesko. Der sker altid noget helt særligt når man løber gennem små bjergbyer i Tadsjikistan, når man løber rundt på Sydpolen, eller bliver interviewet i national morgen-tv i Pakistan. Man lærer sig selv at kende på helt nye måder, og oplevelser af at fare vild i både ørkener og bjergområder har givet mig et særligt glimt af min grundkerne. Jeg er et meget talende menneske – og jeg har på mine ture mødt de skønneste mennesker med de vildeste livshistorier, livhistorier der har fået mig til både at græde og grine – og har givet mig venskaber på tværs af landegrænser.

Jeg holder gerne foredrag og fortæller om den verden, der måske nok ser forfærdelig ud i nyhederne, men som når man løber rundt i løbesko viser sig at byde på en medmenneskelig og skønhed man næsten ikke kan fatte. Mit foredrage tager ca. 2 timer og jeg tør godt garantere både grin og rørende historier (og meget lidt om løbstider og løbspræstationer)